Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
test
Mobil menu

Rettighedsrådet

Øster Starup Skole er en UNICEF Rettighedsskole.

En UNICEF Rettighedsskole forener elever, forældre, lærere og andet personale i et fællesskab, der er baseret på alle de gode værdier, der står i FNs Børnekonvention. Skolen er baseret på rummelighed, respekt, tryghed, engagement og ansvarsfølelse på en meget konkret måde, så værdierne bliver mere end bare ord. Alle undersøgelser peger på, at børn, som kender deres rettigheder og forstår dem i praksis, trives og behandler hinanden med respekt og værdighed.

En del af det at være en Rettighedsskole, er at vi ud over elevrådet, også har et rettighedsråd, som har til opgave at sørge for at skolen overholder børnekonventionen. Dette gør rådet ved at mødes én gang om måneden, hvor rådet både har nogle fast opgaver hen over et skoleår, men hvor de også kan tage aktuelle emner op, som har betydning for børnenes hverdag og ikke mindst deres rettigheder.

Nogle af de faste opgaver, som rettighedsrådet har, er Tryghedsvandring, og Baselineundersøgelse.

Tryghedsvandringen består af en undersøgelse ud i alle klasser, hvor man fastslår, om der er steder på skolen, hvor alle børn (eller et barn) føler sig utrygge. Hvis der er sådanne steder har rådet til opgave at forsøge at finde en løsning på det, sådan at alle børn, er trygge alle steder på skolen.

Baselineundersøgelsen er 23 spørgsmål, som alle børn svarer på hvert år. Resultaterne af disse, giver os en rettesnor for, hvor der kunne være brug for en indsats fra rettighedsrådet, og måske endda fra ledelsen.

Hvis du vil vide mere om rettighedsskoler kan du kigge på følgende hjemmeside:

https://rettighedsskoler.unicef.dk/